Formål: Programmering handler om at forstå det sprog computerprogrammer er skrevet med. Vi skal i fælleskab hjælpe hinanden med at blive klogere på det sprog ved at nørde lidt. Vi kan både komme til at arbejde med animering og spilproduktion.

Hvem kan være med? Alle der har lyst til at nørde med computerprogrammering. Du skal være indstillet på, at vi starter fra begyndelsen, og forsøger at hjælpes ad med at forstå de forskellige former for programmering, der er at udforske. Du skal være indstillet på at fejle, da det er én af programmeringsfagets vigtigste områder. Uden fejl finder man aldrig ud af, hvordan man laver et sikkert program.

Om faget: Vi har ikke et fast udgangspunkt fra starten, men ønsker at starte der, hvor den enkelte elev har et ønske om at starte. Derfor skal du være indstillet på at tage initiativ.

Andet / bonusinfo: Du arbejder på din egen computer, så du kan arbejde videre i fritiden, og gemme dine ting fra gang til gang.

Citat / Sagt om undervisningen:

Det er meget sjovere end jeg troede.