Hedemølle Efterskole er en kristen efterskole i flotte, naturskønne omgivelser få kilometer nord for Bjerringbro i Viborg Kommune. Vi har godt 100 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin.
Udover de mange “almindelige” dage på et efterskoleår med undervisning, hygge og fællesskab består et ophold hos os af fantastiske udlandsrejser, sportsstævner og skolens årlige musical, der er et højdepunkt for både elever og lærere.
Og nå ja: Vi er også ret stolte af vores mad, der hver dag er både sund, lækker og flot anrettet af et køkkenpersonale med stor faglig stolthed.