Formål: Faget styrker elevernes fornemmelse for form, materiale og teknikker i lerarbejdet og give eleven håndværksmæssig kunnen.  Desuden giver det en oplevelse af fordybelse og skaberglæde, samt en produktion af keramikting til pynt og nytte.

Hvem kan være med: Alle, der har lyst.

Om faget: Der er mulighed for at lave skulpturer og krukker, relieffer, smykker og meget mere, og alle prøver at modellere, dreje, banke, glitte mm. Vi arbejder med forskellige materialer med tryk fra naturmaterialer, stof mm. og færdiggør med dekorering med oxider, ler farve eller glasur. Derudover vil der være mulighed for at arbejde med støbeler.

Det er altid spændende at åbne ovnen og se, hvordan glasuren er blevet.

Andet / bonusinfo: Skolen har diverse lerværktøj og sparkedrejeskiver. Desuden har vi en keramikovn, hvor vi selv brænder vores ting. Eleverne bruger især faget til udvikling af en kreativ udtryksform og til spændende eksperimenter, der oftest resulterer i brugbare og smukke ting til eget brug og til gaver.

Citat / Sagt om undervisningen:

Nu kan jeg centrere leret på drejeskiven, og så er planen en perfekt skål!