Formål: Faget bygger på de grundlæggende færdigheder i badminton og giver mulighed for at spille mod andre på holdet.

Hvem kan være med: Valgfaget henvender sig til alle med lyst til at spille badminton.

Om faget: Hver undervisningsgang vil begynde med opvarmningsøvelser og -lege, der har fokus på at forebygge skader og lære grundlæggende bevægelsesmønstre og færdigheder inden for badminton. Der vil ofte være særligt fokus på et af de forskellige grundlæggende badmintonslag som fx serv eller smash. Undervejs i forløbet vil der også være god mulighed for at lære badmintonreglerne i både single og double godt at kende.

Herudover vil der hver gang være god mulighed for at spille mod andre på holdet.

Citat / sagt om undervisningen:

Det er sjovt at spille badminton. Man får både rørt sig og er sammen med sine venner.