Til færøske elever

Hvert år går der færøske elever på Hedemølle Efterskole, og det er vi meget glade for.

Kommer du fra Færøerne, vil vi forsøge at hjælpe og lægge tingene så godt til rette som muligt. Nedenfor finder du forskellige praktiske oplysninger, som er relevante for færøske elever.

Vedr. kommune

Alle færøske elever skal flytte kommune til Viborg Kommune. Rent praktisk gøres det ved, at vi tager dig med til Borgerservice i Viborg, efter at du er begyndt på skolen til august.

Optagelsen i Viborg Kommune betyder også, at du får et dansk personnummer, hvis du ikke har det i forvejen.

Økonomi

Alle færøske elever får statsstøtte ligesom de øvrige elever, men vi kan først foretage beregningen, når de har fået dansk personnummer. Derfor vil du formentlig først få en betalingsopgørelse sidst i august.

Rejsetilskud

Som færøsk elev kan du få støtte til en retur flyrejse til Danmark. Støtten kan først søges, når du har gennemført mindst halvdelen af skoleåret – altså efter den 1. januar.

Støtten udgør p.t. 1.500 kr. Støtteskema fås hos Studni, Hoyviksvegur 72, 100 Thorshavn Tlf. 306565.

Derudover giver Hedemølle Efterskole alle færøske elever et ekstra rejsetilskud på 100 kr. pr. uge (4.200 kr. pr. år)

Transport til lufthavn

Vi hjælper dig gerne med transport mellem skolen og Billund Lufthavn ved efterårsferie, juleferie og vinterferie.

For at du lettere kan koordinere evt. rejsetider, sender vi til foråret en liste over tilmeldte færøske elever.

I juni måned får du en navne- og adresseliste over samtlige elever og forældre.

Cykel

Det er for dyrt at få en cykel fragtet fra Færøerne til Danmark. Derfor kan færøske elever låne en af skolens cykler.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på skolen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Hedemølle!