Antimobbepolitik

Hvad er mobning?

Det kan være svært at skelne mobning fra såkaldte almindelige konflikter og uvenskab. Det er mobning, når en elev gentagne gange bliver udsat for negative handlinger som fx skub, væmmelige kommentarer eller udelukkelse fra en eller flere andre elever. Det er mobning, når parterne i en konflikt ikke er jævnbyrdige, men den ene part er svagere og bliver krænket. Vi tager mobning alvorligt på Hedemølle Efterskole.

Digital mobning

Digital mobning er, når unge mennesker plages, gøres sårbare, ydmyges, chikaneres, generes, gøres forlegne, trues eller lignende gennem e-mail, sms’er, chatrum, mobiltelefoner, sociale medier eller andre teknologiske virkemidler.
Eksempler på digital mobning er udelukkelse fra digitale kommunikationsgrupper, billeddeling uden accept eller at ændre/poste ting om andre på egne eller på andres digitale platforme.

Digital mobning/cybermobning

• Kan forekomme på alle internetfora: Mail, Instagram, Messenger, Facebook, Snapchat o.s.v.
• Kan både være offentlig og privat.
• Det kan være svært for forældre og lærere at opdage cybermobning.
• Digitale mobbere kan agere alene eller i grupper.
• Digital mobning er ofte anonym – hvilket betyder at offeret ikke ved, hvem han/hun bliver chikaneret af.
• Fordi mobningen er online, kan offeret ikke flygte fra chikanen. Man kan blive forfulgt 24/7.

Vi anser digital mobning som lige så slem som al anden mobning. Det accepteres ikke på Hedemølle Efterskole

Hvordan vi arbejder med forebyggelse af mobning

Mobning forebygges blandt andet ved, at eleverne kender hinanden godt på kryds og tværs af køn, alder og baggrund. Princippet er, at den enkelte elev præsenteres for mange forskellige delgrupper af flokken.

Derfor har vi både klasser, kontaktgrupper og værelsesfællesskaber, som eleven bliver placeret i, og derfor holder vi fast i at have faste pladser i spisesalen, der skifter hen over året.

I klassetimerne arbejder den enkelte klasse eller kontaktgruppe i begyndelsen af året med trivsel generelt.

Herunder arbejder vi med at definere mobning og tale om, hvad mobning gør ved den enkelte, hvilke erfaringer eleverne medbringer med mobning, og hvad kan vi gøre for at forebygge mobning.

Hvad gør du?

Hvis du observerer mobning, skal du straks fortælle det til en af skolens lærere. Det gælder uanset, om det er dig selv eller en anden, det er gået ud over.

Når man fortæller om mobning til lærerne, er man en god og ansvarlig kammerat.

Hvad gør vi?

Konflikter mellem elever kan opstå, men det er vores pligt at opdage og tage hånd om konflikter, der udvikler sig til mobning. Det gør vi på følgende måde:

• Vagtlæreren: Mistanke om mobning videreformidles og deles på lærerværelset, så et eventuelt mønster opdages. Vi er opmærksom på både evt. offer og krænker. Ledelsen er løbende orienteret gennem den daglige vagtrapport.
• Kontaktlæreren: Hvis kontaktlæreren får indsigt i tidligere mobbeerfaringer via eleven selv eller forældrene, sætter han eller hun forhøjet beredskab ind. Har vi konkret mistanke om mobning, har kontaktlæreren ansvaret for at bringe det videre til lærerværelset og skoleledelsen.
• Forældre: Vi ser forældrene som en stor ressource i elevens liv, og ved mobning eller mistanke om samme samarbejder vi tæt med forældrene, hvad enten eleven er offer eller krænker. I begge tilfælde har den unge blandt andet brug for, at de voksne står sammen og tydeligt markerer, hvad der er OK opførsel, og hvad der ikke er. Det betyder, at kontaktgruppelærer og ledelse vurderer, hvornår og hvordan forældrene skal kontaktes. Når det sker, er eleven allerede på forhånd orienteret om det.
• Elever: Ved mobning afholder vi (normalt kontaktlæreren, om nødvendigt sammen med ledelsen) samtaler med eleverne, både offer og krænker. Der kan for eksempel iværksættes aftaler eller kontrakter, der sætter rammer for samvær mellem offer og krænker, eller aftales ugentlig opfølgning via samtale.