Kreative fag

Tegning og grafik

Hvem kan være med:

Valgfaget er for alle elever, der har lyst til at begynde med – eller videreudvikle – deres evner inden for tegning og tryk. Du behøver ikke at være “god til at tegne” på forhånd; både begyndere og øvede er velkomne. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, eksperimentere og arbejde kreativt med hænderne.

Formål:

At udvikle og udvide vores forståelse for tegning og grafik. Valgfaget vil fokusere på, hvordan vi kan blive bedre til at bruge vores hænder til at skabe simple og avancerede tegninger. Du vil komme til at arbejde med forskellige tegneteknikker og havde fokus på streg, form, komposition og udtryk samt på at opbygge selvtillid i den kreative proces.

Derudover introduceres du til grafiske teknikker som linoleumstryk og andre grafiske teknikker, hvor vi lærer om materialer, værktøj og arbejdsprocesser fra idé til færdigt tryk.

Valgfaget lægger stor vægt på eksperimenter og nysgerrighed. Vi øver os i at give slip på det perfekte og i stedet udfordre os selv gennem leg med materialer, fejl og nye løsninger.


Gå tilbage til oversigten

img