#
SammenOmSkolen SammenOmRejsen SammenOmNaturen SammenOmKrea SammenOmMaden SammenOmSporten SammenOmMusikken SammenOmTroen
Udlandsrejser
To udlandsrejser i form af en skitur og en storbyrejse, som kan gå til alt fra Venedig til Liverpool
Hedemølle Efterskole ligger tæt ved Bjerringbro, men det betyder ikke, at du kun oplever det midtjyske højland.
Hvert skoleår tager vi på to udlandsrejser i form af en skitur eller et helt andet sted i Europa.
Begge udlandsrejser er inkluderet i de månedlige skolepenge.
Skitur
På årets skitur i februar får du fantastiske oplevelser i sneen og den smukke natur. Formålet er, at du får nye indtryk og styrker fællesskabet med de andre elever og lærere. Vi sigter efter, at du lærer at stå på ski eller forbedrer dine færdigheder, hvis du allerede kan.
Alle elever deltager og deles op i skihold på omkring 10 personer efter niveau. Mange er nybegyndere, og det er ofte dem, der får de bedste oplevelser.
Vi fokuserer på at lære dig den rette teknik fra starten og sørger for god undervisning og højt humør hele ugen. Skituren er præget af et fantastisk fællesskab, hvor vi bor, spiser og står på ski sammen.
Tidligere har vi været i Østrig, men de seneste år har vi besøgt Hafjell i Norge.
Storbyrejse til Europa
På årets storbyrejse i foråret oplever du natur, kultur og en anden nationalitet i en europæisk storby.
Turen har et varieret og spændende program, og i løbet af turen kan du opleve alt fra fodboldkampe og riverrafting til musicals, møde med andre kristne og kulturelle seværdigheder.
Det er vigtigt for os, at alle elever er med på rejsen, og vi har erfaring for, at udlandsturen er spændende for eleverne, giver stor værdi i deres hverdag og styrker fællesskabet.
Se video fra tidligere udlandsrejse.