Formål: Faget giver mulighed for at eleverne kan dygtiggøre sig som solist eller blive en bedre korsanger. Måske er du hamrende god til at synge, men har sceneskræk – det kan du også arbejde med.

Hvem kan være med: Sangundervisning er for dig der er vant til at synge og gerne vil blive bedre. Måske går du rundt med en solist i maven?

Om faget: Vi starter med en kort fælles opvarmning, og derefter arbejder vi i mindre hold med grundlæggende sangteknik: klang, støtte, intonation mv., eller med øvelse i solosang: frasering, improvisation, mikrofonteknik mv.

Når jeg synger, mærker jeg et sus i min krop!

Du bliver stærkere af at stå og synge på en scene og give dig selv 100%, så meld dig til sangundervisning og øv dig til at komme med i dit drømmekor. Bliv lovsangsleder. Spring ud som solist. Eller måske vinder du i X Factor.

Citat / sagt om undervisningen:

Når du rammer den høje tone, du ikke troede, du ville ramme kommer der en følelse af glæde, som spreder sig rundt i hele kroppen!