Formål: Flag football er for dig, der gerne vil prøve kræfter med en ny og sjov sportsgren. Du kommer til at lære, hvordan man kaster og griber en amerikansk fodbold, og du får lov til spille det amerikanske spil, uden at miste liv og lemmer.

Hvem kan være med? Drenge og piger, der ikke er bange for bolde. De modige sjæle, som har lyst til at prøve noget nyt. Alle kan være med, og vi vil starte fra bunden, taktisk såvel som teknisk.

Om faget: Flag football er en sportsgren, der er nem at lære, men sjov at spille. Du skal lære at kaste, gribe og løbe. Men sporten er selvfølgelig mere end det. Igennem sammenhold og tekniske samt taktiske detaljer, får du lov at spille amerikansk fodbold, helt uden at være bange for at komme til skade. Vi spiller nemlig hverken med hjelm eller skulderpuder. Taklinger foregår ved at snuppe modspillerens ”flag”, som består af bånd, der sidder monteret på et bælte om livet.

Andet / bonusinfo: Det er en god idé at have fodboldstøvler på, når vi spiller.

Citat / Sagt om undervisningen:

OK det er en fed måde at dyrke sport på!