Formål: Adventurerace på Hedemølle betyder, at du får mulighed for at opleve udfordrende aktiviteter, hvor du sammen med dine efterskolekammerater kommer på grænseoverskridende oplevelser.

Om faget:Faget er en krydsning mellem flere forskellige idrætsgrene, men samlet i et løb, hvor man som hold skal gennemføre en rute hurtigst muligt samtidigt med, at man løser de opgaver, man møder undervejs.  Nogle af de idrætsgrene vi skal stifte bekendtskab med er mountainbike, løb og orientering. De forskellige discipliner vil blive trænet enkeltvis, men vi vil selvfølgelig både deltage og arrangere løb, hvor alle disciplinerne sættes sammen i større løb. Vi både kæmper mod hinanden, men også mod andre skoler, når muligheden byder sig.