Skoleårets ture

Nogle arrangementer bliver først planlagt, når vi kommer tættere på skoleårets start, mens andre allerede er lagt i kalenderen.

O-tur:

I september har vi årets O-tur. O-tur giver skønne oplevelser i naturen. O – for Outdoor, Oplevelse, Overraskelse og Opgaver! Turen byder på en lang række udfordringer, hvor du kan vælge til og fra. O-turen nedbryder grænser og styrker fællesskabet.

Ture til udlandet

Skitur til Østrig:

I februar er der årets skitur til Østrig, hvor eleverne får storslåede oplevelser i sneen og den smukke natur. Vi glæder os til at opleve de østrigske alper, hvor alle kommer i skiskole, og om aftenen hygger vi os på hotellet. Se mere om skituren under Udlandsture

Forårstur til en storby i Europa (f.eks Venedig, Paris, Liverpool):

I foråret er der en stortur, hvor elever og lærere skal ud og opleve natur, kultur og en anden nationalitet. Turen har således et varieret og spændende program, der kan indeholde fodboldkamp og møde med en landsholdsspiller, musical, møde med andre kristne, riverrafting mm. Læs mere under Udlandsture.

Det er vigtigt for os, at ALLE elever er med på de samme ture! Vi har erfaring for, at udlandsture er spændende for eleverne, at det giver rigtig meget værdi i deres hverdag, og så styrker det fællesskabet.

Herunder kan du se billeder fra en O-tur.