Kontaktgrupper

Vi ved, hvor vigtigt det er med en god kontakt til den enkelte elev, samt mellem skole og hjem.

For at sikre den bedste kommunikation mellem skolen og hjemmet, vil eleverne blive inddelt i kontaktgrupper, og hver gruppe er tilknyttet en lærer. Kontaktgruppelæreren har individuelle samtaler med eleverne om deres hverdag og oplevelser på Hedemølle men også om stort og småt. Således vil eleven altid have en særlig tæt forbindelse til en lærer.

I kontaktgruppen er der en række aktiviteter i løbet af året. Vi har tre sociale hyggearrangementer, vi planlægger fester, vi gør rent mm.

Kontaktgruppelæreren holder kontakten til hjemmet, og forældrene er altid velkommen til at kontakte læreren.

Stationskørsel

Hedemølle ligger ca.  5 km. fra Bjerringbro station.

Skolen tilbyder for 10 kr. stationskørsel i forbindelse med alle weekender: Fredag eftermiddag efter undervisningens afslutning (ca. kl. 15.15) til Bjerringbro og søndag aften (ca. kl. 21.30) fra Bjerringbro station til Hedemølle.

Der er rigtig gode bus- og togforbindelser til og fra Bjerringbro.

Eleverne kan melde sig til denne kørsel fredag middag!

IT

Vi ønsker, at hver elev medbringer en bærbar computer.

Ved skoleårets begyndelse vil vi ordne alt det praktiske omkring vejledning til trådløst netværk, printerinstallation, Skolekom-log-in osv. Her vil eleverne desuden blive bedt om at installere nogle programmer, som er relevante for undervisningen.

I løbet af skoleåret vil der på skolen være mulighed for at få umiddelbar support til gængse problemstillinger, men mere specielle eller større reparationer må ske ved egen forhandler.

Hvis man ikke har egen computer, vil der kunne lånes en af skolen.

Næsten al undervisning foregår vha. smartboards. Desuden bruges et intrasystem, hvor eleverne kan se skema og aktiviteter.

Pakkeliste

Til kommende elever har vi lavet en pakkeliste til de ting, der skal medbringes.

Færøerne

Hvis du er fra Færøerne, så kan du med fordel læse mere information specifikt til Færøske elever