Studietur til Hamborg

For 4. år i træk fik vi fornøjelsen af at kunne tilbyde vores tyskhold i 10. klasse en studietur til Hamborg. Vi havde en skøn og lærerig tur, hvor eleverne hjemmefra havde forberedt små studieoplæg til de forskellige rejsemål vi havde.

I år stod aktiviteterne bl.a. på Miniatur Wunderland sammen med vores tyske udvekslingsklasse og den storslåede musical ”Der König der Löwen”, som MÅ opleves, når man besøger Hamborg.

Dagen efter havde vi en skøn morgensamling på August Hermann Francke Schule, hvor vi igen mødtes med vores udvekslingsklasse. Efter morgenmaden havde de tyske elever forberedt en tur gennem Hamborg for vores elever. De blev sluppet løs i mindre grupper og der blev gået ture på julemarkedet, sejlet i bådene på havnen og shoppet en masse, og selvfølgelig blev der talt en masse tysk undervejs. Vi glæder os til april, hvor vi for æren af at være værter for dem. Auf Wiedersehen und bis bald!