Sølv ved ØM i håndbold

Onsdag d. 22. februar var Hedemølle repræsenteret med et drengehold og et pigehold ved de Østjyske Mesterskaber i håndbold.

Drengene spillede tre spændende og målrige kampe, der endte med en sejr og to nederlag. Mod et hold med en gennemsnitshøjde på over 1.80 og en kampvægt tilsvarende, kæmpede de flot og spillede en god omgang håndbold! Det rakte desværre ikke til en semifinaleplads. Godt Kæmpet!

Pigerne spillede også tre spændende indledende kampe, der endte med to sejre og et nederlag. Det resulterede i en semifinaleplads. Her skulle de møde Hald Ege Efterskole, der let havde spadseret sig igennem deres pulje. Pigerne kæmpede godt og med en flot omgang håndbold, besejrede de Hald Ege  – SMUKT!!!

I finalen ventede Gudenådalens Efterskole, som pigerne havde tabt til i den indledende pulje. Det blev en vanvittig spændende og godt spillet finale, der endte uafgjort. Kampen skulle så afgøres i straffekast. Her trak pigerne fra Gudenådalen det længste strå og vandt 2-1!

Alt i alt en spændende, hård og skøn dag! Eleverne kommer helt sikkert til at sove godt!