Obligatorisk selvvalgt opgave

I 10. klasse arbejdes der med en obligatorisk selvvalgt opgave (OSO), hvor fokus er på den enkelte elevs fremtid i uddannelsessystemet. Eleverne får to dage til at udarbejde en rapport, hvori de reflekterer over erfaringer fra brobygningen, beskriver deres ungdomsuddannelse og følger et spor, som de måske kan se sig selv følge videre til et muligt job. For mange er det frustrerende, for de færreste er helt klar til at lægge sig fast på noget Alligevel ender det ofte med at blive en god oplevelse, idet dagene er med til at gøre fremtiden mindre skræmmende. Eleverne har fået større konkret viden, for de får kendskab til nogle gode hjemmesider, hvor de kan finde oplysninger om optagelseskrav, mulige linjer mm. og de bliver tvunget til at bruge tid på det. Herefter er det lidt lettere at forholde sig til livet efter Hedemølle.