Nr. 5 ved DM i volley

Vi havde 2 gode dage til DM i volleyball for efterskoler. 1. dag skulle vi spille puljekampe. Vi var i pulje med Ikast Idrætsefterskole, som vi godt vidste var rigtig gode. Vi endte som nr. 2 i puljen, kun med en tabt kamp, og det var til Ikast. Det var rigtig godt spil fra pigerne og god gejst. Hele dagen var der forældre med der gav hygge, kage og god opbakning.

Næste dag skulle vi så spille kvalifikationskamp mod 3’eren fra den anden pulje. Det var Koldingegnens Idrætsefterskole, og det var en meget tæt kamp. Vi startede godt ud med at vinde 1 sæt. Derefter tabte pigerne totalt gejsten og troen på det og vi tabte 2. sæt stort. I 3. sæt kom vi bagud, men hentede dem, men efter flere matchbolde til de andre, endte Kolding alligevel med sejren, selvom vi mener, at vi var en tand dygtigere end dem.

Så vi endte med at spille om 5./6. pladsen som vi også endte med at vinde. Vi alt i alt nogle hyggelige dage sammen!