8. klasserne til Djurs Sommerland

Midt i alt prøveræset tog ungmedarbejderne med 8. klasserne til Djurs Sommerland. Det var en virkelig god dag med godt vejr, men på trods af det, næsten ingen mennesker inde i sommerlandet. Det betød så også, at vi ikke havde meget tid med fødderne på jorden og middagspausen ved grillen ved middagstid var særdeles velkommen. Vi grillede pølser og brød og spiste det vores omtumlede maver nu kunne klare, hvorefter vi fortsatte hen i den anden ende af parken. Efter en time der måtte 2 af os dog give op og lægge sig i bilen og nyde stilheden og et stillestående underlag. Imens blev alt det sjove prøvet igen og igen indtil vi kørte hjem. På turen hjem blev vejen lagt ind forbi McDonalds, hvor vi købte is og burgere til at smøre vores hæse stemmer.