Kontakt os for mere info

Jens Dam jens.dam@hedemoelle.dk

At rejse er at leve!

Efterskole og rejser lyder lige som noget for mig!

Som elev på Hedemølle Efterskole kommer du både på skitur og på storbyrejse.

Skitur til Østrig

Formålet med turen er, at alle elever oplever fællesskabet ved at rejse sammen, og at alle får masser af nye indtryk. Desuden sigtes der efter, at alle elever lærer at stå på, eller at blive bedre til at stå på slalomski.

Alle skolens elever er med på hele turen. De er inddelt i hold på ca. 10 personer efter niveau (ud fra hvor mange gange man tidligere har stået på ski). Rigtig mange er helt nybegyndere – og det er ofte dem, der får den allerstørste oplevelse!

Jeg havde ikke troet, at det var muligt at lære så meget så hurtigt

Hver dag er der skiskole for alle hold ud fra deres niveau! Vi ønsker, at eleverne lærer den rigtige teknik fra starten. Derfor køber vi skiundervisning til alle hos en lokal østrigsk skiskole. Desuden er vi en medarbejder fra Hedemølle på hvert hold. Således har alle elever en dansk og en østrigsk lærer.

Det er hvert år imponerende at se, hvor hurtigt eleverne lærer at stå på ski!

Vi bor og spiser på et rigtig hyggeligt og velfungerende “Jugend herberge” – JUFA Kaprun. Skibussen kører lige udenfor døren til både øvebakkerne i byen og til den fantastiske sne oppe på gletcheren Kitzsteinhorn.

Må vi godt gå i gang FØR skiskolen begynder?

Stortur til et spændende sted i Europa

På vores ture vil vi gerne give eleverne store oplevelser. Dette gælder i forhold til det kulturelle, fællesskabet, maden, nye rammmer osv. Det er altid en stor oplevelse at drage ud i verden sammen, og det er rigtig dejligt, at vi alle er med på samme tur.

Indholdet på turen varierer naturligvis i forhold til hvor vi tager hen, men gengangere er:
– besøg i en storby
– en naturdag
– møde med en lokal menighed
– en stor sportsoplevelse – ofte en fodboldkamp og evt. et møde med en dansker fra holdet
– underholdning
– kulturelle seværdigheder

Vi glæder os til turen og til, at vi sammen får en masse nye indtryk og oplevelser!